Digtanalyse 5 - Dø i den kolde vinter og Hitler på himlen

Gabino, Satish, Camilla og Malene

(s.30-33)

Isvinter

Digtets ydre form
Det er et lille digt, der er 18 verslinjer. Digtet er ikke særlig massivt eller tungt. Det er tværtimod let (men kompakt, eftersom han sagtens kunne have spredt digtet ud over hele siden) og sætningerne er meget korte. Digtets layout kunne godt ligne et træ (linje 8: mens sneen falder på de sorte grene). Ordene at, den, dø står i en linje for sig selv fordi det er de tre ord, man vil kunne beskrive digtet med: det er nøgleordene i digtet. Typografien er meget simpel. Der er intet slang og heller ingen fremmedeord.

Digtets stil
Digtets stil er meget simpel. Ordene er meget letforståelige: hverdags ord. Trods der ikke er mange gentagelser i digtet, har vi fundet en: (linje: 10) ”så langt du kan se så langt du kan tænke”. Nordbrandt bruger denne gentagelse for at få sindet og naturen til at virke uendeligt for læseren. Der er ikke meget humor i dette digt. Det er meget simpelt, dystert og en smule vinter-trist. Dog kunne der godt være en antydning af ironi, da mange danskere bliver vinterdeprimerede og det kunne godt være en hentydning til, at vi tager for tungt på tingene. Dog fremgår det ikke meget i teksten, men det ville ikke ligne Nordbrandt at skrive et digt uden ironi. Derfor er det ikke utænkeligt, at det er det, han hentyder til.

Billedsprog
Digtet kan virke en smule ligegyldigt. Nordbrandt beskriver hvordan det hele bare kan være ligemeget. Beskrivelserne og sproget i digtet er meget dystert, stille og sørgeligt. Der er mange ord med negativ værdigladning (sorte grene, dø, sønderhuggede). Nordbrandt benytter sig også af modsætninger (skrive og udtale. Sne (hvid) på sorte grene) hvilket giver digtet modspil og dynamik. Nordbrandt bruger lette, simple sammensætninger af ord til at beskrive noget, der er for abstrakt til at forklare: livets cyklus. Først lærer man det mest basale (udtale og skrive), så lever man (så langt du kan se så langt du kan tænke) og så dør man (så gå dog hen og dø).

Digtets forløb
Digtet kan deles op i tre afsnit som udgør et hovedforløb:

Afsnit et: Alt virker meget forsimplet: alt man har lært står i en sætning.

Afsnit to: Meget trist, tungt, deprimerende.

Afsnit tre: Alt er meget trist og man kan lige så godt bare dø.

Der er ikke nogen udvikling i stemning i digtet. Digtet indledes med ”der er intet at forklare” og slutter med ”der vil alligevel kun have været denne sønderhuggede linje til forskel.” Der er samme tunge, dystre stemning gennem digtet. Layoutmæssigt er de tre afsnit også opsat på samme måde. De tre afsnit er delt gjort meget klare for læseren.

Tolkning og vurdering
Digtet er så simpelt, at der ikke er noget at forklare – der er ingen dybere mening. Sne der falder på grene, du har lært at skrive og tale. Det er simpelt. Det kan dog også symbolisere livet. Man starter med at blive født og lære. Så lever man og bliver forvirret, alt er uforståeligt – der er mere i verden end man kan tænke sig til, man kan ikke se det hele. Og så dør man.

Sort sky over Ullemarken  

Digtets ydre form
Meget punktligt, men luftigt. Ikke massivt opbygget. Der er otte strofer med to verslinjer i hver strofe – på nær den midterste. Der er en tegning i bunden af siden som viser et vindue og en sort sky, der symboliserer Hitlers overskæg. Den måde gardinet hænger til siden på, viser Hitlers meget karakteristiske frisure. Vinduet symboliserer at vi er tilskuere.

Digtets stil
Sproget er meget simpelt og neutralt. Der er brugt hverdagsagtige ord som: byer og motorveje. Der er gentagende sætninger i digtet: ”og det gør den” så læseren får det ind med ske. Sætningerne kunne godt være udeladt men de er der for at understrege at "det gør den". Nordbrandt vil have os overbevist. 

Digtes forløb

Digtet kan inddeles i to afsnit. I det første afsnit for vi at vide hvordan himmel er beskrevet og i det andet afsnit for vi at vide, hvor vi befinder os. Digtet beskriver Danmark, fordi Christiansborg Slot bliver nævn. Det bliver også beskrevet som centrum at det hele og det symboliserer vores egoisme. Vi vil sige omkring 1943-1945, hvor Danmark blev besat af Tyskland og slutningen af 1800 - starten af 1900’tallet da industrialiseringen var i gang (ll.10-11)

Digtets billedsprog
Digtet indledes med ”Det er midt i august…” og straks forestiller vi os sommer, blå himmel, lidt vind måske. Derefter skriver han ”og lige midt på himlen er der en kæmpestor, sort sky.” som fjerner vores fokus helt fra den fine sommerdag. Skyen ligner Adolf Hitlers overskæg og resten af himlen ligner hans ansigt. Allerede to linjer inde i digtet er vores fokus fjernet fra det gode og positive. Nordbrandt siger, at det må være himlen der ”… ved en fejltagelse er kommet til at spejle sig i jorden med dens byer, motorveje, fabriksskorstene, flygtende folkemasser og krige”. Han bruger ordet fejltagelse for at give os mennesker en løftet pegefinger og sige, at når vi fylder, oser og larmer så meget, at selv himlen ikke kan være her, uden at spejle sig i det, er det for meget.
”Og Christiansborg Slot lige midt i det hele sådan som vi snæversynede danske kan få bragt tingene helt vildt ud af perspektiv.” Når Nordbrandt her inddrager Christiansborg må det være noget politisk han hentyder til. Han mener ikke, at vi danskere ser tingene i større perspektiv: politisk.

Tolkning og vurdering
Budskabet i dette digt er, at give os en kraftigt løftet pegefinger og male et billede i vores hoveder af os (altså jorden) der bliver spejlet i et af de mest hadede mennesker i denne verden. Han viser os, at vi er små og snæversynede og ikke kan se tingene i større perspektiv. Nordbrandt fordummer meget tydeligt danskerne i dette digt. Han beskriver os som snæversynede og fortæller ironisk til sidst, hvordan vi kan få tingene helt ud af perspektiv. Men hvad han mener er ikke, at vi ser en sort sky og straks tænker Adolf Hitler, men at vi faktisk kan få bragt tingene helt ud af kontekst og perspektiv politisk.

Sammenligning

Umiddelbart virker digtene meget simple og lige til. Dog er der en dybere mening i begge digte som man skal lede lidt efter. Nordbrandt har en skjult og alligevel meget tydelig ironi i begge digte. Vi kan som læsere vælge at læse digtene som de er eller tage dem med et gran salt og prøve at sætte os ind i, hvad Nordbrandt i virkeligheden mener. Begge digte er meget lette og fine stillet op. De er luftige dog alligevel kompakte og punktlige. Dog viser ironien sig mere i digtet ”Sort sky over Ullemarken” end i ”Isvinter”. Isvinter er meget kort og præcist og den dybere mening skal man lede længe efter. I ”Sort sky over Ullemarken” får vi mere foræret som læsere. Han ironi og pointe er nemmere at gennemskue.

Det er meget typisk Nordbrandt at være ironisk og have en meget negativ indstilling til tingene. Det ses i begge digte. Hans negative indstilling til danskheden og Danmark i digtene kommer af hans inderlige had til Danmark. Han har selv boet meget i udlandet og synes det danske sprog er meget grimt. Derfor skal man som læser helst kunne se noget ironisk i digtene ellers har man højst sandsynligt misforstået noget. 

Gabinos oversættelse af 'Isvinter'

Alli no hay nada
 Uno
Explica
Como tu alguna vez tuviste el poder de imaginarlo
Lo has aprendido en esta oracion que has leido
Al hablarla o escribirla

Mientras que la nieve cae de las ramas negras
Y el suelo
Tan lejos que tu puedes lo lejos que esta
Te gusta la nive, estas afuera
Y tu mismo
Ve hacia arriba
Muere
Todavia habranmas oportunidades
Solo voltea hacia arriba
Sigue
Olvidate