Digtanalyse 4 - Miljø og religiøs forandring

Sarah, Frederikke, Lucas og Anne Sofie (s.26-29)

Et digt kan analyseres på mange måder. Vi vil komme ind på digtets ydre, stillejen, billedsproget, forløbet i digtet og til sidst tolkningen af digtet. Det første digt vi har analyseret hedder COP15, og er i Henrik Nordbrandt digtsamling ”Vi danskere”.

COP15:

Digtets ydre form

Digtet COP15 er opbygget af én enkel strofe, som består af 25 vers. Digtet har ingen rim, dvs. at der er knækprosa gennem hele digtet, og består af mange små simple sætninger, som er med til at fremhæve budskabet klart og tydeligt.

Han bruger nogle ord flere gange i digtet, så læseren husker lige netop de ord. Disse ord er: dumheden, klog, betale.

Digtets stil

Henrik Nordbrandt, bruger en jeg-fortæller i digtet. Han bruger jeg-fortælleren til at være provokerende ”Derfor elsker I mig mere end naturen. Derfor kan jeg få jer til at gå i krig mod hinanden og naturen”. Den får ham til at virke hævet over andre, og man kan hurtigt få den fornemmelse af, at han tror at vi er dumme/naive.

Sætningerne er opbygget nemt og overskueligt. Der bruges ikke ret mange ord i hver sætning, hvilket gør digtet nemt at læse og forstå. Der er fundet brug af fremmedord i en enkelt sætning, og stilniveauet er til at forstå. Stillejet ændres ikke overhovedet igennem hele digtet, han fastholder de korte og provokerende sætninger.

Billedsprog

Han bruger sammenligningen ”I er døve som et diskotek” for at fortælle læseren, at folk er så snæversynet, at de ikke bemærket, at der ikke blev opnået noget ved COP15.

Metaforen ”Det brændende Roms flammer er I”, kommer med det henblik, at der er brug for nye ideer omkring miljø og generelt politik. Denne sætning er i lige så høj grad et symbol på nytænkning og modernisering.

Digtets forløb

Digtet har ingen bestemt tid, men er mere konstaterende. Digtet kredser om en problemstilling, nemlig at Nordbrandt mener, at vi mennesker er alt for naive og let manipulerende. Han får os til at virke dumme og uvidende, hvilket også kommer til udtryk i den provokerende måde, han har skrevet digtet på.

Digtet kan ikke inddeles i afsnit, hvilket gør det meget monotomt, hurtigt læsende og fokuseret på problemstillingen. Han slynger ordene ud ”Jeg er Bush. Jeg er klog. Mit navn er Rasmussen”, som godt kan få sætninger til at virke mærkelige sammensatte, hvilket var karakteristisk ved COP15, hvor en masse ting blev sagt uden der reelt blev besluttet noget, men også i lige så høj grad for at hæve sig selv overfor andre.

Tolkning og vurdering

Digt samlingen ”Vi danskere”, har inddraget COP15, fordi det foregik i Danmark. Digtets tema er COP15, hvad der forgik på dette tidspunkt, hvor naive og let manipulerende vi mennesker er og at intet blev opnået. Han symbolisere derfor COP15, med at ”der ikke blev opnået en skid”.

Henrik Nordbrandt sætter gang i en debat om hvorvidt der overhovedet blev opnået noget med COP15. Dette gør han ved at fremstille sig selv værende over os, dvs. som et af de højere statshoveder i verden, hvilket virker provokerende.

Den måde Nordbrandt provokere på i digtet har en rigtig god funktion på os læsere, eftersom vi begynder at sætter spørgsmålstegn ved COP15. Dette åbner en debat, hvilket også er hensigten med dette digt.

Vi har også læst og analyseret digtet Den Danske Folkekirke, som også er i Henrik Nordbrandts digtsamling, ”Vi danskere”

Den Danske Folkekirke

Digtets ydre form

Digtet den danske folkekirke er et relativt langt digt. Digtet er delt op i tre lige store afsnit, og et fjerde afsnit, som kun er på to strofer. I digtet bliver sætningerne splittet op over flere linjer, således at det ikke har nogen bestemt rytme. Sætningerne virker ikke naturlige at udtale, da de netop er splittet over flere linjer. Hvorimod de sætninger som bliver afsluttet med et punktum, slutter på en naturlig måde, og disse sætninger fylder kun en strofe, altså de er ikke delt op. Der er ikke noget mønster i placeringen af punktummerne, så det virker helt tilfældigt, da der hverken er noget rimskema eller nogen rytme i digtet. Digtet indeholder ingen kommaer, hvilket også har, noget at gøre med den manglende rytme. 

Digtets stil

Ordet tolerant bliver brugt rigtig mange gange i forbindelse med ordet Den danske folkekirke. Selvom ordet tolerant  i sig selv er positivt, bliver det negativt ladet i digtet, da der hele tiden bliver kommenteret på hvor meget mere tolerant den danske folkekirker i forhold til b.la.   Gud, Jesus og krig. Det negative kan allerede ses i den første strofe, det lyder således: ”Den danske Folkekirke er så tolerant.” adverbiet så lader ordet tolerant negativt, ved at ligge trykket der, lyder det som om det er ironisk. Der er fundet brug af antitese, hvilket betyder modsætninger. Ordet tolerante bliver brugt et utal af gange, men dens modsætning, intolerante, bliver brugt en enkelt gang. Ordet intolerant bliver brugt for at understrege dens modsætning, tolerant, betydning. Der er ikke fundet noget brug af hverken fremmedord eller talesprog. Stillejet er relativt højt, dog er der få steder hvor stillejet er lavere end det resterende. Et eksempel lyder således: ”Som den i beskeden bevidsthed om sin egen tolerance…” dette er et eksempel på højt stilleje, hvorimod stillejet bliver lavere ved det følgende eksempel.: ”Rent personligt tror jeg”. Dette har et lavere stilleje, fordi digteren virker usikker, ved at sige tror.
Der er mange verber, som bakker op omkring de påstande der bliver stillet i digtet. Der er også mange religiøse substantiver. Ved at bruge udtrykket ”alle mulige andre” virker det som om, at den danske folkekirke er den vigtigste.

Billedsprog

I digtet bliver Folkekirkens tolerance sammenlignet med alt det religionen egentlig ikke selv tolererer . Henrik Nordbrandt viser foragt i flere af ordene i digtet, dette gør han b.la. med tale måden ”spytte præstene i ansigtet”. Han bruger også ordet ”Feltpræst” med foragt, i den sammenhæng at folkekirken sender præster i krig. Dette viser igen hvor meget folkekirken tolerere. Men mest af alt bruger han også ordet ”tolerant” med foragt, og som nævnt tidligere lader han ordet negativt. Der er fundet brug af metafor i digtet. ”Mange præster bærer de samme ordener som generalen”. Dette er et eksempel på metafor i digtet. Dette eksempel antyder at præsterne er lige så meget involveret i krige som soldater.

”ville han stige ned fra sin himmel”. Det personlige pronomen ”sin” antyder at himmelen er guds og hans paradis, og himmelen bliver derfor religiøst bestemt.

Digtets forløb

Som nævnt tidligere er digtet et relativt langt digt, som kan deles op i fire afsnit, hvori de tre første er ”rigtige” afsnit, da det sidste afsnit en form for kommentar fra digteren, Henrik Nordbrandt. I løbet af digtet bliver vi taget med igennem digterens tanker omkring den danske folkekirke. I det første vers bliver religioner, hovedsagligt den kristne religion, og den danske folkekirke sat op mod hinanden. Hvorimod det andet vers kan blive delt op i to dele, da i det første del af andet vers bliver Gud og Jesus’ tolerance sat op imod den danske folkekirke, hvorefter i den anden del af andet vers bliver den danske folkekirke sat i forbindelse med krig, da den sender præster i krig, som feltpræster. Dette bliver sammenlignet med Jesus. Sammenligningen med Jesus er ment negativt, da der bliver påstået at; Den danske folkekirke er mere tolerant end Jesus”. Det tredje vers hører man digterens personlige mening. Dette kan godt betegnes som en konklusion på de to foregående vers, da der for sidste gang i digtet bliver sammenlignet mellem den danske folkekirke og Jesus, som ender ud i en konstatering; Den danske folkekirke er mere tolerant end Jesus. Det fjerde og sidste vers kan godt ses som en kommentar fra digteren. Denne kommentar er ironisk og provokerende anlagt, da digteren gør grin med hele digtet, ved at bruge ordet tolerance til at modsige sig selv.

Digtet befinder sig ikke på et bestemt sted, da digtet lyder som om digteren funderer over sine tanker omkring den danske folkekirke, og derefter har skrevet det ned.

I digtet bliver der ikke nævnt særlig mange personer eller persongrupper, der bliver dog nævnt; Præster, Gud, Jesus og Kristne.

Tolkning og vurdering

Digtets tema er nutidens folkekirke, og hvordan kirken er blevet. Digteren, Henrik Nordbrandt, er imod folkekirken. Dette kan ses ud fra hans ordvalg. Han gør ordet ”tolerant” til noget negativt, og gør grin med den danske folkekirke og dens tolerance. 

Sammenligning

Vi har sammenlignet de to ovenstående digte, for at finde ud af hvor meget af digteren, Henrik Nordbrandt, man kan genkende af hans digte.

For at sammenligne to af Henrik Nordbrandts digte, henholdsvis COP15 og Den Danske Folkekirke, starter vi med at sammenligne begge digtenes ydreform.

Begge digtene indeholder knæk prosa, som medfører mangel på rytme. I digtet COP15 bliver der brugt korte sætninger, der letter forståelsen hvorimod i digtet den Danske Folkekirke, bliver der brugt lange sætninger, delt over flere strofer, som gør digtet sværere at forstå. Det er karakteristisk for begge digte at der bliver gentaget specielle ord, såsom kloghed, dumhed og betale i COP15 hvor det hovedsagligt er ord som tolerant, folkekirke og Jesus i digtet Den Danske Folkekirke. Disse ord der bliver gentaget er ord der har en særlig betydning for digtet, og dens betydning.

Stillejet i begge digte er forskellige ved at i COP15 ligger stillejet lavt, hvor det tværtimod ligger højt i Den Danske Folkekirke, hvilket også har noget at gøre med sætningernes længde. Begge digte indeholder provokerende elementer. I COP15 får provokationen en til at føle sig dum, grundet den lave stilleje, mens Den Danske Folkekirke virker det fjerde og sidste afsnit som ren provokation som slutter digtet, så læseren får følelsen af at irritation. I begge digte fremhæver Nordbrandt sig selv og gør sig højere end alle andre, hvilket også kan medvirke til provokation. 

Begge digte indeholder både sammenligninger og metaforer dog indeholder Den Danske Folkekirke mere en COP15. Det er kun digtet COP15 der indeholder symboler. Titlen for digtet, COP15, symbolisere hvad COP15 opnåede, nemlig ingen ting.

Digtet Den Danske Folkekirke, kan inddeles i fire afsnit hvorimod COP15 ikke kan inddeles i nogen. De fire afsnit i Den Danske Folkekirke kommer hver med et nyt synspunkt. Der er forskel på de to digte med hensyn til sted. COP15 foregår i den periode hvor COP15 var i København, hvilket var i 2009 hvorimod Den Danske Folkekirke ikke befinder sig nogen steder. En ting der er ens for de to digte er tiden, ingen af digtene befinder sig i en bestemt tid, da det virker som om at digteren funderer over sine tanker. Som nævnt ovenfor er det kun digtet Den Danske Folkekirke der indeholder persongrupper såsom præster og kristne, og navne såsom Gud og Jesus. Digtet COP15 indeholder personer såsom Bush og Rasmussen.

Man kan sammenligne begge digte på en ens måde med hensyn til tema og digterens mening med digtet. I COP15 er temaet COP15 hvor i Den Danske Folkekirke er temaet nutidens folkekirke, man kan argumentere for at begge temaer berører nutidens problemstillinger, da COP15 omhandler klimaforandringer og nutidens folkekirke har forandret sig meget gennem tiden. I begge digte er han imod det tema han berører, hvilket kommer til udtryk ved fx at lade ”ordet” tolerant negativt i digtet Den Danske Folkekirke. Digterens intentioner med begge digte kan være at starte en debat omkring den givet problemstilling, da begge digte omhandler nogle sarte emner.