Digtanalyse 3 - Dansk humor og et bombet København

Karakteristisk for Nordbrandt og hele hans digtsamling "Vi danskere" er den kontinuerlige brug af ironi. Nordbrandts negative syn på Danmark og danskerne bliver igennem digtsamlingen tydelig, hvilket også er tilfældet i digtene "Når bare der bliver grinet" (Vi danskere, side 22) og "K som Kafka" (Vi danskere, side 24). Disse digte adskiller sig dog en del fra hinanden i dels deres længde og dels måden hvorpå mishaget om det givne emne kommer til udtryk. Det følgende vil indeholde en analyse og beskrivelse af de to digte, hvori der vil kunne ses forskelle og ligheder mellem disse.

Digtenes ydre form

Digtenes ydre form er i sig selv ikke afvigende fra Nordbrandts typiske måde at opstille digte på. De er begge opstillet i strofer (henholdsvis seks og fire), og der forekommer ingen rim. Linjerne kan være delt op entet logisk i enden af en sætning efterfulgt af et punktum eller midt i en sætning, som færdiggøres i efterfølgende linje. Her er et eksempel på en sætning, der bliver færdiggjort ikke bare i næste linje, men sågar i næste strofe:

...Så sådan

kan man altså også opleve København.

Punktummerne i digtene er dog ikke alle steder tilfældigt placeret, men sat efter de vigtigste nøgleord, her eksempler fra "Når bare der bliver grinet"; sjov, danskere, menneskeligt, grin, varm og godt. I "K som Kafka" bliver der sat punktum efter ordet "København" tre gange som det eneste ord, der næsten konsekvent bliver sat punktum bagved.
Digtenes titler appellerer til læseren på to forskellige måder.
"Når bare der bliver grinet" bliver hurtigt noget genkendeligt for os, og vi kan nærmest instinktivt gøre sætningen færdig til "Når bare der bliver grinet, er alt godt", som er digtets ironiske budskab. I "K som Kafka" derimod bliver vi ikke draget af det genkendelige, men noget vi ikke ved, hvad er; "Kafka, hvad er det for noget?". Titlen vækker vores nysgerrighed.

Digtenes stil

Digtenes stil er meget "hverdagsagtig". Vi forstår umiddelbart alle ord og meningen med disse.

Der bliver bl.a. brugt bandeord, som f.eks. i ”Når bare der bliver grinet”, hvor Nordbrandt bruger den almindelige vendning ”skide sure”.

Generelt er begge digte en form for modsætninger med hensyn til brugen af negative og positive ord. I ”Når bare der bliver grinet” benyttes positive ord som varm, sjov, venlig, hensynsfuld, fine og bedst. I ”K som Kafka” er der derimod overvægt af negative ordvalg som bombet, hul, forbudt og selvmordsbombekollegaer. Der er altså en klar tendens i begge digte for hvordan tingene fremstilles. I ”Når bare der bliver grinet” benyttes positive ord som ironiske tegn på, at dansk humor egentlig er det modsatte af både varm, sjov, venlig og bedst. I ”K som Kafka” benyttes de negative ord dog ikke som ironi men som stemningsbærer for den dystre mine omkring byen, København.

Digtenes billedsprog

Nordbrandt benytter sig ikke særligt af billedsproglige virkemidler som metaforer, personificeringer og symboler. Digtene og deres sprog er meget ligefremme, og ordene pakkes så at sige ikke ind.

I ”Når bare der bliver grinet” optræder mange gentagelser, hvilket er karakteristisk for Nordbrandt. Det er dog ikke ligegyldige ord, han gentager, men derimod, som tidligere nævnt, nogle, der fremhæver det givne digts emne og budskab. De især gentagne ord i "Når bare der bliver grinet" er: sjov, danskere, humor, dansk, og danske. Jo mere han gentager de ord, jo mere får læseren altså en forståelse for, hvad hele digtet handler om; Danskernes humor.

Derudover er "Når bare der bliver grinet" tydeligt gennemsyret af ironi. Dette findes et eksempel på i strofe fire, der lyder som følgende:Det begynder som regel med, at en dummer sig.
Så begynder alle at grine
på en venlig og varm måde, naturligvis
sådan er vi jo
så den der dummede sig, slet ikke kan lade være
med at grine med.
Det er det fine ved den danske humor.

Her karakteriserer Nordbrandt det altså som noget "fint" at gøre grin med andre og deres ulykker (i digtet kaldet "at dumme sig"), og forklarer hvordan det retfærdiggøres at gøre nar, når bare man gør det på en "venlig og varm måde, naturligvis".

Han viser altså tilsyneladende (og ikke med ironiske øjne) kun de gode sider af dansk humor, f.eks. som ovennævnt når danskerne dummer sig, og de andre griner "venligt" ad dem. Det er det, der kaldes realplan. Det er her, han beskriver danskerne som dumme, fordi de griner ad sig selv.

I "K som Kafka" er der knapt så meget spil mellem det sjove og alvoren, som ellers ses i mange af hans andre digte.  Her skriver han på en form for virkelighedsfjern måde, da han skriver, at der ikke er et København på hans verdenskort, og at han sidder oppe i himlen og ser ned på det hele - Altså en form for drømmetænkning fra hans side. Nordbrandts karakteristika er at bruge realplan og et billedplan, men i dette tilfælge bruger han dog kun realplan, da han udstiller København som bombningscentral.

Digtenes forløb

”Når bare der bliver grinet” gennemgår en form for udvikling fra startens lette beskrivelse af dansk humor som ”sjov” til den afsluttende og konkluderende linje ”Det er dansk humor”. Dog er der ikke tale om et reelt forløb, da digtet blot er konstaterende. Man hører altså ikke om et decideret forløb med specifikke handlinger, men kommer nærmere gennem digtet frem til, hvad dansk humor egentlig er. Undervejs er to persongrupper inddelt, nemlig ”danskere” og ”andre mennesker”. Disse står gennem digtet som kontrast til hinanden. Hvis man er ”udenfor” forstår man sig ikke på humor. Hvis man er ”inde i varmen” som dansker, har man den eneste rigtige humor, nemlig den hvor man gør grin med andre og ikke mindst selv bliver gjort grin med, for ”når bare der bliver grinet”, er der ingen problemer.
Derudover indrammer digtets første og sidste linjer selve meningen med digtet. Den første linje ”Den danske humor er vel nok sjov” svarer så at sige på den sidste linje ”Det er dansk humor”. For hvad er dansk humor? Den er sjov. I modsætning til alle andre menneskers humor, efter digtet at dømme, som altså ikke er sjov.

”K som Kafka” har som ”Når bare der bliver grinet” heller ikke noget reelt handlingsforløb. Digtet omhandler byen København, som personerne jeg’et og dets ”selvmordsbombekollegaer” ser ned på oppe fra himlen. Digtet igennem er meget sammenhængende og forholdsvist kort. Hver del hænger sammen, og der er ingen handling eller noget udviklingsforløb som kan opdeles. Derfor vil det være uhensigtsmæssigt at inddele digtet i afsnit.

Tolkning og vurdering

De to digte adskiller sig, som tidligere nævnt, en del fra i hinanden, især mht. formidlingen af budskabet. Den ironiske distance i "Når bare der bliver grinet" er meget karakteristisk og står i kontrast til den forholdsvist ligefremme måde, Nordbrandt videregiver sin mening om København på i "K som Kafka". Her ses digtets sidste strofe, hvor Nordbrandt omtaler sig selv direkte og uden omsvøb fortæller om sin drøm:
Men måske fordi København blev bombet
den dag jeg blev født
har jeg ofte drømt om at bombe København.

"Når bare der bliver grinet" og "K som Kafka" er begge gode eksempler på ting, Nordbrandt ikke bryder sig om ved Danmark. Begge digte kan tolkes på den forholdsvist logiske måde med henblik på Nordbrandts kritik af danskheden, og læser man digtsamlingen igennem, kan det i høj grad give stof til eftertanke, hvad det egentlig er, vi taler om, når vi hiver den "skønne" danskhed frem som diskussionsemne.


Af Lisa, Emilie, Rikke og Anne