Anita har jo fuldstændig misforstået konceptet med hele digtsamlingen. Hun siger bl.a. til Rahim, som forstår digtene så fremragende og i øvrigt slet ikke kan lade være med at grine ad dem: "Jeg tror, at grunden til du vælger det her digt er, at du netop ikke er født dansk. Netop fordi du ikke forstår de her ord" og "Jeg synes, Henrik Nordbrandt burde være stolt af vores sprog, og at vi har så mange måder at udtrykke os på". Humorforladt og blottet for ironi. Men det er vel også en måde at læse digtene på... Man kan sige, at den mest grundlæggende forskel på læsegruppen og vores i klassens måde at tale om digte på er, at de på Sundholm diskuterer deres personlige mening om digtene, hvor vi i klassen ser på dem rent fagligt; "hvad mener forfatteren selv med digtet?" osv. En fordel ved den faglige metode er, at man har et mere eller mindre fælles udgangspunkt, og derudfra kan man så komme med sin egen tolkning, hvor man i Sundholms metode kører lidt fast allerede fra starten, fordi det tager udgangspunkt i modstridende holdninger frem for et fælles overordnet billede af digtet.
De fire deltagere i læsegruppen læser digtsamlingen, som man ville læse en almindelig bog på. De sidder ikke og analyserer stilen, og hvordan digtet er bygget op, men de fanger alligevel nogle gode pointer. Blandt andet fanger de lynhurtigt ironien og humoren i de enkelte digte. Når vi analyserer digte i skolen, laver vi en grundig analyse, hvori vi kommer helt ud i hjørner af digtet for, at få det hele med. Det giver os en bedre forståelse af selve digtet, men det lader til, at de fire medlemmer af læsegruppen også forstår budskabet i digtene, men de tænker ikke mere over det. De lægger nok heller ikke mærke til, at der ikke er noget knækprosa eller hvilke slags ordklasser der dominerer digtet. Det jeg ville frem til var, at man kan sagtens forstå digte uden, at gøre som vi bliver lært i skolen, men bare ved at tolke det der står, som de gør i læsegruppen. Så begge læsemetoder er fine nok, det kommer bare an på hvad man vil opnå med læsningen.
I denne læsegruppe går de ikke grundigt til værks, når de læser Henrik Nordbrandts digte. De sidder mere og diskuterer bogen, ligesom en helt almindelig læsegruppe. Når de sidder og diskuterer digtene, drager de deres egen personlige holdning om, hvad de synes om digtene og hvilke personlige erfaringer de har i forhold til det specifikke digt. De lægger dog hurtigt mærke til Henrik Nordbrandts humor og ironi, hvilket er meget vigtigt for at forstå digtene. De diskuterer ikke noget om de ord der gentager sig, eller at der ikke er noget knækprosa, i de digte de kiggede på. Man kan sige, at man ikke behøver at gå i dybden med Henrik Nordbrandts digte, for at kunne forstå dem. Det mest esentielle er, at man har fanget ironien og humoren i hans digte.
de 4 læsegruppe medlemmer, analysere tydeligvis ikke nordbrandt digtene ud fra nogen bestemt analyse metode. de tager bla. slet ikke hans liv i betragting, de fanger dårlig nok at han gennem alle digtetne har en ironisk distance til hans emner. de tager digtenes ord for pålydende. hvilket bestemt ikke er meningen bag digtene. kan ikke se andet end at de går glip af essensen i digt samlingen.
I modsætning til et fag som matematik, så er dansk jo som bekendt et fag, der ikke har et eksakt facit, og derfor er det også interessant, hvor forskelligt man kan læse den helt samme tekst. Læsegruppen fanger som klassen nævner ironi og humor i digtene, men visse afgørende pointer - med udgangspunkt i skolemetoden - bliver ikke opdaget. Det er selvfølgelig ikke til at sige, om Henrik Nordbrandt ønsker, at man bruger den ene form for tilgang frem for den anden, når man læser hans digtsamling, men vi kan blot konstatere, at med skolemetoden når man en frem til en langt mere nuanceret tolkning af digtet end ved den umiddelbare metode. Det gør man f.eks. ved at benytte eksempler i sin analyse. Indtil flere gange bliver forklaringerne i videoen upræcise og baseret på, hvad personerne i læsegruppen personligt forbinder de enkelte digte med. Og desværre kan ens egen mening ofte komme til at spænde ben for, hvad der egentlig står mellem linjerne.
Som sagt: man kan både læse digtene for overfladisk og overfortolke dem, og ingen udover Henrik Nordbrandt ved vel egentlig, hvad der er mest 'korrekt.'
Mange gode pointer, hvor en af de vigtigste er, at ved at bruge teksteksempler tvinges man til at være specifik, hvilket viser, at man kan argumentere.
Medlemmerne i læsegruppen analysere ikke digtsamlingen som vi gør i skolen. De bruger ikke de virkemidler som vi bruger, eller ihvertfald i lidt grad. De forstår sig lidt på digtene da de godt kan se lidt humor i det, men de ligger ikke rigtig mærke til ironien i digtene, som er en stor del af forståelsen. Jeg synes også de kommer hurtigt off topic, altså væk fra digtene. De bliver hurtigt bidt i digtenes emner, i stedet for selve digtet. Fx. da de begynder at snakke om kongehuset og hvordan de har det med kongehuset. Men det er vel deres måde at analysere digtet på????
Da læsegruppen ikke tager fat i digtsamlingen som klassen har gjort, altså ud fra deres individuelle meninger, kan man hurtigt komme frem til at der er flere måder at analysere digte på. Man kan sige at læsegruppens medlemmer bruger litteraturen til at grave forskellige pointer frem og giver hvert deres synspunkt på digtene. Jeg synes selv at det var lidt sjovt da Rahim valgte at læse digtet "Modersmål" hvor Henrik Nordbrandt nærmest ikke gør andet end at jorde det danske sprog. Imens Rahim læser digtet højt, griner han genkendene til det fordi han tydeligvis har svært ved den danske udtale. Især da han skal til at læse vokalerne æ,ø og å op, hvor han rent faktisk erkender at "man ikke kan læse det" og at "det er umuligt". Her bekræfter han Nordbrandt, da det "som bekendt kun er indfødte danskere der mestrer de danske vokaler".
Min første tanke var, at pointen med hele det her program er, at man ikke nødvendigvis er uintelligent bare fordi man er hjemløs. Det er vel det de prøver at bevise? Jeg synes de kommer rundt om mange af de samme ting, som vi også har snakket om. Bare uden at bruge specielle faglige udtryk eller metoder. De er jo også lidt interessant, at Anita føler sig en smule stødt over, at Rahim griner af os danskere.
De fire deltagere i læsegruppen, går meget forskelligt ind til digtsamlingen. Anita, den eneste pige i gruppen, føler jeg er meget snæversynet når det kommer til an digtsamling som denne. Hun er ikke openmindet nok til at kunne forstå meningen bag. Det irriterer mig, at hun ikke kan tage imod meninger/ideerne fra de andre, der har forstået digtsamlingen bedre. Rahim er den deltager jeg ville sige har set det med rigtige øjne. Det at han kan grine af dem, han kan genkende danskerne i dem, har måske noget at gøre med han ikke selv er født dansker, og derfor har det nemmere med at se det hele udefra, og fra Henriks synspunkt. Jeg synes det var sjovt at se den her udsendelse, det var utrolig anderledes for da vi gennemgik samlingen. Det er spændende hvor forskelligt man kan finde så få sætninger.
Hvordan ser man med 'rigtige' øjne? Er det ikke mere interessant at diskutere, hvad der gør tilgangene forskellige, og hvad man får ud af de forskellige måder at læse digte på?
Jeg synes at læsergruppen snakker lidt om de ting vi har snakket om, altså digtets humor, illustrationer osv. Jeg synes dog også at det virker lidt som om, at den lille gruppe ikke rigtig forstår ironioen i digtsamlingen, da de siger at Nordbrandt er meget alvorlig.
Jeg synes også at en af medlemmerne af gruppen, Edmund, ikke rigtig deltager i snakken og diskussionen om digtsamlingen, hvorimod at jeg synes Anita er lidt for langt væk angående meningen i teksterne. Jeg synes at Rahim er god, da han kommer med nogle argumenter, som jeg også ville kunne have brugt i en forklaring, og at det også virker som om at han har forstået ironien i disse tekster, da han fortæller at han begyndte at grine rigtig meget til en af de alvorlige tekster.
Man kan mærke at de har det meget mere med at diskutere hans digt, med deres egen meninger og hvordan de har det med de ting han skriver. hvor vi mere kun ser det fra Henrik Nordbrandts synsvinkel, og hvorfor han har det sådan. Tilgengæld synes jeg det er meget svært at finde ud af om de kan se ironien i det eller ej, for nogle gange er de lidt på vej, men så siger de alligevel at han er meget seriøs, som han netop ikke er. Som mange af de andre også har nævnt, er jeg enig i at Anita har svært ved at se ironien, og føler sig stødt over teksterne, og de andres meninger. man kan mærke at vores analyse metoder giver en anden forståelse af digtet, end de gør ved bare at læse det.
Anita siger om digtet "Når bare der bliver grinet" at danskernes humor er fremstillet positivt. Hvilket er et tegn på at hun tydeligvis ikke har opfanget ironien. Hun er et fantastisk godt eksempel på den typiske dansker Henrik Nordbrandt beskriver i sine digte. Rahim er efter min mening den eneste der har opfanget den ellers tydelige ironi igennem hele digtsamlingen. Det at han ikke er født dansker kunne være en af grundene. jeg ville personligt aldrig knække sammen af grin hvis jeg kom til at tænke på en af Nordbrandts digte og så en dansker, jeg ville dog ikke kunne undgå at trækker på smilebåndet. Michael har læser et digt op om folkekirken kommenterer på dette at det er så sandt, imens Rahim griner i baggrunden. jeg vil også give jer andre ret i at læsegruppen ikke bruger en egentlig analyse form da de hverken kommer ind på komposition, stilleje eller rim, men der imod snakker mere om deres mening til indholdet i digtene.
Anita, som er dansker, læser digtet uden nogen form for ironi og kritisk sans. Denne måde ville mange dansker muligvis også læse digtene på, hvorimod Rahim læser digtet på en meget mere humoristisk måde og ser tit ironien i digtene, sikkert fordi han ikke er født i Danmark og på den måde kan genkende problemerne.
Jeg synes jeg kan mærke at deres måde at analysere digtene på er meget præget af egne erfaringer og følelser, hvorimod vi gik meget mere i dybden, b. la med hvordan digtet er opbygget, om brugen af forskellige ordtyper har nogen effekt osv. Altså vi analysere mere ud fra en 'model' og de mere ud fra en personlig ingangsvinkel!
Anita læser digtet "Den danske humor" op og har læst hvad der står. Hun siger, at det er en god beskrivelse af danskerne. Hun synes at det er godt beskrevet, fordi det beskriver os danskere godt. Hvis hun vidste noget om Henrik Nordbrandt ville hun vide, at han ikke mener det. Han er meget ironisk - det er hans stil. Hun tager tingene meget bogstavligt. Jeg tror Henrik Nordbrandt ville synes det er en meget dansk måde at opfatte digtet på. Blind for ironien og kritikken. Det er en meget naiv måde at tolke digtet på.
Jeg synes selv, at 'skolemåden' er en god måde at læse digte på. Der går man mere i dybden og finder ud af, hvad forfatteren i virkeligheden mener. Det er dèt der er det interessante. Dog kan jeg godt se, at det kan være meget rart at få lov at læse et digt og lade det være det, det er. At man ikke nødvendigvis behøve finde den dybere mening. Men jeg synes, at det er mere interessant at prøve og sætte sig ind i forfatterens tankegang og prøve at forstå digtet.
Der er helt sikkert en forskel fra måden vi, i skolen analyserer og måden læsegruppen gør det på. Men jeg syntes ikke der er nogen rigtig og forkert måde at fortolke et digt på. Det fede ved et digt er, at det er åbent for fortolkning.
Husk, at det er dårlig stil at kritisere enkeltpersoner på nettet. Det er for let at sidde i sin anonyme blogger-hule og kritisere personer, som opfatter tingene anderledes, end man selv gør.
Der er en klar forskel i måden at læse digtene på. Man kan sætte sig ind i digtet på en hel anden måde, med skolemåden. Man "angriber" teksten fra flere vinkler og finder måske ud af nogen ting som man ikke opdagede, ved den førstehånds indtrykket.
Ved at bruge ens første opfattelse, finder man måske lidt mere ud af, hvad digtene betyder for en selv. Man kan se på de deltagende, at de går meget mere ud fra hvad de selv synes om digtene, end hvordan de er set fra et analytisk synspunkt. Dette medvirker nok også til, at få en mere personlig holdning til digtsamligen, end hvis den var gennem analyseret.
Formålet med læsegrupper, tror jeg, er, at vi alle har forskellige fortolkninger af de digte, som de læser op i gruppen. Det kan man tydeligt se på medlemmernes tolkninger.
Forskellen på at læse et digt i skolen og at læse et digt der hjemme, er, at i skolen, går man meget mere i dybden med det enkelte digt. Der bliver kigget på stort set hvert et ord, og hver en sætning om det kan have en bestemt betydning og hvad det kan sammenligenes med.
Hvorimod hvis man læser et digt der hjemme, går man ikke i ligeså høj grad op i meningen med de forskellige ord og sætninger, som i skolen.
Jeg knytter lige en (lidt lang) kommentar til de to forskellige måder at læse digte på. Jeg forstår, at nogen foretrækker "skoleanalysen", fordi den er grundig, dybdegående, fokuserer på teknik, virkemidler og på hvad digteren selv vil med digtet. Det er helt udmærket at læse den sådan - ofte opdager man skjulte meninger ved at kigge nærmere på fx metaforer eller sammenligninger, og man udvider læseoplevelsen, fordi man går tæt på udformning og betydningen af enkelte passager i digtet. Men som emalke tidligere har skrevet herinde, "så er dansk jo som bekendt et fag, der ikke har et eksakt facit, og derfor er det også interessant, hvor forskelligt man kan læse den helt samme tekst." Jeg giver vedkommende fuldstændig ret. Jeg mener, at når en digter lægger et digt ud til læserne, så er det frit for personlig fortolkning. Der kan være en bestemt pointe digteren ønsker at understrege, men jeg mener ikke, at et digt kan forstås forkert. Det var interessant for mig at høre gruppens umiddelbare holdninger til digtsamlingen, fordi meningerne tydeligvis var forbundet med tanker og følelser, som var gået igennem læsernes hoveder. Og selvom det måske ikke var synspunkter som bundede i flere siders analyser, så var det hvad læserne havde fået ud af digtene. Meningerne var forskellige, og der var en del de ikke blev enige om, men det er heller ikke nødvendigvis pointen. Jeg mener, at kunst er individuelt, og at vi hver især får noget helt forskelligt ud af det. Hvis digte (eller kunst i det hele taget) bliver gjort til noget, man kun kan forstå ved analyse og redegørelse, så bliver digtlæsning gjort til noget svært og så forsvinder læselysten, hvilket er rigtig synd. Digte er åbne - man kan selv bestemme hvad man får ud af dem. Hvis Rahim har læst Nordbrandts digte uden at analysere eller arbejde med dem, men bare har læst dem og fået en mening ud af, så er det hans måde at forstå det på - han læser digtet gennem sine egne briller. Og jeg synes det er dejligt og bekræftende at høre, at digtene har rørt ham og at de kan få ham til at grine, blot ved tanken om dem.
Anita har jo fuldstændig misforstået konceptet med hele digtsamlingen. Hun siger bl.a. til Rahim, som forstår digtene så fremragende og i øvrigt slet ikke kan lade være med at grine ad dem: "Jeg tror, at grunden til du vælger det her digt er, at du netop ikke er født dansk. Netop fordi du ikke forstår de her ord" og "Jeg synes, Henrik Nordbrandt burde være stolt af vores sprog, og at vi har så mange måder at udtrykke os på". Humorforladt og blottet for ironi. Men det er vel også en måde at læse digtene på...
SvarSletMan kan sige, at den mest grundlæggende forskel på læsegruppen og vores i klassens måde at tale om digte på er, at de på Sundholm diskuterer deres personlige mening om digtene, hvor vi i klassen ser på dem rent fagligt; "hvad mener forfatteren selv med digtet?" osv.
En fordel ved den faglige metode er, at man har et mere eller mindre fælles udgangspunkt, og derudfra kan man så komme med sin egen tolkning, hvor man i Sundholms metode kører lidt fast allerede fra starten, fordi det tager udgangspunkt i modstridende holdninger frem for et fælles overordnet billede af digtet.
De fire deltagere i læsegruppen læser digtsamlingen, som man ville læse en almindelig bog på. De sidder ikke og analyserer stilen, og hvordan digtet er bygget op, men de fanger alligevel nogle gode pointer. Blandt andet fanger de lynhurtigt ironien og humoren i de enkelte digte.
SvarSletNår vi analyserer digte i skolen, laver vi en grundig analyse, hvori vi kommer helt ud i hjørner af digtet for, at få det hele med. Det giver os en bedre forståelse af selve digtet, men det lader til, at de fire medlemmer af læsegruppen også forstår budskabet i digtene, men de tænker ikke mere over det. De lægger nok heller ikke mærke til, at der ikke er noget knækprosa eller hvilke slags ordklasser der dominerer digtet.
Det jeg ville frem til var, at man kan sagtens forstå digte uden, at gøre som vi bliver lært i skolen, men bare ved at tolke det der står, som de gør i læsegruppen. Så begge læsemetoder er fine nok, det kommer bare an på hvad man vil opnå med læsningen.
I denne læsegruppe går de ikke grundigt til værks, når de læser Henrik Nordbrandts digte. De sidder mere og diskuterer bogen, ligesom en helt almindelig læsegruppe.
SvarSletNår de sidder og diskuterer digtene, drager de deres egen personlige holdning om, hvad de synes om digtene og hvilke personlige erfaringer de har i forhold til det specifikke digt.
De lægger dog hurtigt mærke til Henrik Nordbrandts humor og ironi, hvilket er meget vigtigt for at forstå digtene. De diskuterer ikke noget om de ord der gentager sig, eller at der ikke er noget knækprosa, i de digte de kiggede på.
Man kan sige, at man ikke behøver at gå i dybden med Henrik Nordbrandts digte, for at kunne forstå dem. Det mest esentielle er, at man har fanget ironien og humoren i hans digte.
Anne og Anne Sofie har nogle gode pointer. Hvad siger I andre?
SvarSletOg Lisa med :-)
Sletde 4 læsegruppe medlemmer, analysere tydeligvis ikke nordbrandt digtene ud fra nogen bestemt analyse metode. de tager bla. slet ikke hans liv i betragting, de fanger dårlig nok at han gennem alle digtetne har en ironisk distance til hans emner. de tager digtenes ord for pålydende. hvilket bestemt ikke er meningen bag digtene. kan ikke se andet end at de går glip af essensen i digt samlingen.
SvarSletI modsætning til et fag som matematik, så er dansk jo som bekendt et fag, der ikke har et eksakt facit, og derfor er det også interessant, hvor forskelligt man kan læse den helt samme tekst.
SvarSletLæsegruppen fanger som klassen nævner ironi og humor i digtene, men visse afgørende pointer - med udgangspunkt i skolemetoden - bliver ikke opdaget. Det er selvfølgelig ikke til at sige, om Henrik Nordbrandt ønsker, at man bruger den ene form for tilgang frem for den anden, når man læser hans digtsamling, men vi kan blot konstatere, at med skolemetoden når man en frem til en langt mere nuanceret tolkning af digtet end ved den umiddelbare metode.
Det gør man f.eks. ved at benytte eksempler i sin analyse. Indtil flere gange bliver forklaringerne i videoen upræcise og baseret på, hvad personerne i læsegruppen personligt forbinder de enkelte digte med. Og desværre kan ens egen mening ofte komme til at spænde ben for, hvad der egentlig står mellem linjerne.
Som sagt: man kan både læse digtene for overfladisk og overfortolke dem, og ingen udover Henrik Nordbrandt ved vel egentlig, hvad der er mest 'korrekt.'
Mange gode pointer, hvor en af de vigtigste er, at ved at bruge teksteksempler tvinges man til at være specifik, hvilket viser, at man kan argumentere.
SvarSletMedlemmerne i læsegruppen analysere ikke digtsamlingen som vi gør i skolen. De bruger ikke de virkemidler som vi bruger, eller ihvertfald i lidt grad. De forstår sig lidt på digtene da de godt kan se lidt humor i det, men de ligger ikke rigtig mærke til ironien i digtene, som er en stor del af forståelsen. Jeg synes også de kommer hurtigt off topic, altså væk fra digtene. De bliver hurtigt bidt i digtenes emner, i stedet for selve digtet. Fx. da de begynder at snakke om kongehuset og hvordan de har det med kongehuset. Men det er vel deres måde at analysere digtet på????
SvarSletGodt pointe. Så hvad bruger læsegruppens medlemmer litteraturen til?
SvarSletDa læsegruppen ikke tager fat i digtsamlingen som klassen har gjort, altså ud fra deres individuelle meninger, kan man hurtigt komme frem til at der er flere måder at analysere digte på. Man kan sige at læsegruppens medlemmer bruger litteraturen til at grave forskellige pointer frem og giver hvert deres synspunkt på digtene. Jeg synes selv at det var lidt sjovt da Rahim valgte at læse digtet "Modersmål" hvor Henrik Nordbrandt nærmest ikke gør andet end at jorde det danske sprog. Imens Rahim læser digtet højt, griner han genkendene til det fordi han tydeligvis har svært ved den danske udtale. Især da han skal til at læse vokalerne æ,ø og å op, hvor han rent faktisk erkender at "man ikke kan læse det" og at "det er umuligt". Her bekræfter han Nordbrandt, da det "som bekendt kun er indfødte danskere der mestrer de danske vokaler".
SvarSletSuper pointer!
SletMin første tanke var, at pointen med hele det her program er, at man ikke nødvendigvis er uintelligent bare fordi man er hjemløs. Det er vel det de prøver at bevise? Jeg synes de kommer rundt om mange af de samme ting, som vi også har snakket om. Bare uden at bruge specielle faglige udtryk eller metoder. De er jo også lidt interessant, at Anita føler sig en smule stødt over, at Rahim griner af os danskere.
SvarSletDe fire deltagere i læsegruppen, går meget forskelligt ind til digtsamlingen. Anita, den eneste pige i gruppen, føler jeg er meget snæversynet når det kommer til an digtsamling som denne. Hun er ikke openmindet nok til at kunne forstå meningen bag. Det irriterer mig, at hun ikke kan tage imod meninger/ideerne fra de andre, der har forstået digtsamlingen bedre. Rahim er den deltager jeg ville sige har set det med rigtige øjne. Det at han kan grine af dem, han kan genkende danskerne i dem, har måske noget at gøre med han ikke selv er født dansker, og derfor har det nemmere med at se det hele udefra, og fra Henriks synspunkt. Jeg synes det var sjovt at se den her udsendelse, det var utrolig anderledes for da vi gennemgik samlingen. Det er spændende hvor forskelligt man kan finde så få sætninger.
SvarSletHvordan ser man med 'rigtige' øjne? Er det ikke mere interessant at diskutere, hvad der gør tilgangene forskellige, og hvad man får ud af de forskellige måder at læse digte på?
SletJeg synes at læsergruppen snakker lidt om de ting vi har snakket om, altså digtets humor, illustrationer osv. Jeg synes dog også at det virker lidt som om, at den lille gruppe ikke rigtig forstår ironioen i digtsamlingen, da de siger at Nordbrandt er meget alvorlig.
SvarSletJeg synes også at en af medlemmerne af gruppen, Edmund, ikke rigtig deltager i snakken og diskussionen om digtsamlingen, hvorimod at jeg synes Anita er lidt for langt væk angående meningen i teksterne. Jeg synes at Rahim er god, da han kommer med nogle argumenter, som jeg også ville kunne have brugt i en forklaring, og at det også virker som om at han har forstået ironien i disse tekster, da han fortæller at han begyndte at grine rigtig meget til en af de alvorlige tekster.
SvarSletMan kan mærke at de har det meget mere med at diskutere hans digt, med deres egen meninger og hvordan de har det med de ting han skriver. hvor vi mere kun ser det fra Henrik Nordbrandts synsvinkel, og hvorfor han har det sådan. Tilgengæld synes jeg det er meget svært at finde ud af om de kan se ironien i det eller ej, for nogle gange er de lidt på vej, men så siger de alligevel at han er meget seriøs, som han netop ikke er. Som mange af de andre også har nævnt, er jeg enig i at Anita har svært ved at se ironien, og føler sig stødt over teksterne, og de andres meninger. man kan mærke at vores analyse metoder giver en anden forståelse af digtet, end de gør ved bare at læse det.
SvarSletMen er Anita ikke i sin gode ret til at føle sig stødt over digtene?
SletAnita siger om digtet "Når bare der bliver grinet" at danskernes humor er fremstillet positivt. Hvilket er et tegn på at hun tydeligvis ikke har opfanget ironien. Hun er et fantastisk godt eksempel på den typiske dansker Henrik Nordbrandt beskriver i sine digte. Rahim er efter min mening den eneste der har opfanget den ellers tydelige ironi igennem hele digtsamlingen. Det at han ikke er født dansker kunne være en af grundene. jeg ville personligt aldrig knække sammen af grin hvis jeg kom til at tænke på en af Nordbrandts digte og så en dansker, jeg ville dog ikke kunne undgå at trækker på smilebåndet. Michael har læser et digt op om folkekirken kommenterer på dette at det er så sandt, imens Rahim griner i baggrunden. jeg vil også give jer andre ret i at læsegruppen ikke bruger en egentlig analyse form da de hverken kommer ind på komposition, stilleje eller rim, men der imod snakker mere om deres mening til indholdet i digtene.
SvarSletInteressant at du beskriver som 'en almindelig dansker'. Er hun, en hjemløs, prototypen på en sådan?
SvarSletAnita, som er dansker, læser digtet uden nogen form for ironi og kritisk sans. Denne måde ville mange dansker muligvis også læse digtene på, hvorimod Rahim læser digtet på en meget mere humoristisk måde og ser tit ironien i digtene, sikkert fordi han ikke er født i Danmark og på den måde kan genkende problemerne.
SvarSletJeg synes jeg kan mærke at deres måde at analysere digtene på er meget præget af egne erfaringer og følelser, hvorimod vi gik meget mere i dybden, b. la med hvordan digtet er opbygget, om brugen af forskellige ordtyper har nogen effekt osv.
Altså vi analysere mere ud fra en 'model' og de mere ud fra en personlig ingangsvinkel!
Anita læser digtet "Den danske humor" op og har læst hvad der står. Hun siger, at det er en god beskrivelse af danskerne. Hun synes at det er godt beskrevet, fordi det beskriver os danskere godt. Hvis hun vidste noget om Henrik Nordbrandt ville hun vide, at han ikke mener det. Han er meget ironisk - det er hans stil. Hun tager tingene meget bogstavligt. Jeg tror Henrik Nordbrandt ville synes det er en meget dansk måde at opfatte digtet på. Blind for ironien og kritikken. Det er en meget naiv måde at tolke digtet på.
SvarSletJeg synes selv, at 'skolemåden' er en god måde at læse digte på. Der går man mere i dybden og finder ud af, hvad forfatteren i virkeligheden mener. Det er dèt der er det interessante. Dog kan jeg godt se, at det kan være meget rart at få lov at læse et digt og lade det være det, det er. At man ikke nødvendigvis behøve finde den dybere mening. Men jeg synes, at det er mere interessant at prøve og sætte sig ind i forfatterens tankegang og prøve at forstå digtet.
Der er helt sikkert en forskel fra måden vi, i skolen analyserer og måden læsegruppen gør det på. Men jeg syntes ikke der er nogen rigtig og forkert måde at fortolke et digt på. Det fede ved et digt er, at det er åbent for fortolkning.
SvarSletHusk, at det er dårlig stil at kritisere enkeltpersoner på nettet. Det er for let at sidde i sin anonyme blogger-hule og kritisere personer, som opfatter tingene anderledes, end man selv gør.
SvarSletYou stay classy San Diego!
Der er en klar forskel i måden at læse digtene på. Man kan sætte sig ind i digtet på en hel anden måde, med skolemåden. Man "angriber" teksten fra flere vinkler og finder måske ud af nogen ting som man ikke opdagede, ved den førstehånds indtrykket.
SvarSletVed at bruge ens første opfattelse, finder man måske lidt mere ud af, hvad digtene betyder for en selv. Man kan se på de deltagende, at de går meget mere ud fra hvad de selv synes om digtene, end hvordan de er set fra et analytisk synspunkt. Dette medvirker nok også til, at få en mere personlig holdning til digtsamligen, end hvis den var gennem analyseret.
Formålet med læsegrupper, tror jeg, er, at vi alle har forskellige fortolkninger af de digte, som de læser op i gruppen. Det kan man tydeligt se på medlemmernes tolkninger.
SvarSletForskellen på at læse et digt i skolen og at læse et digt der hjemme, er, at i skolen, går man meget mere i dybden med det enkelte digt. Der bliver kigget på stort set hvert et ord, og hver en sætning om det kan have en bestemt betydning og hvad det kan sammenligenes med.
Hvorimod hvis man læser et digt der hjemme, går man ikke i ligeså høj grad op i meningen med de forskellige ord og sætninger, som i skolen.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletJeg knytter lige en (lidt lang) kommentar til de to forskellige måder at læse digte på.
SvarSletJeg forstår, at nogen foretrækker "skoleanalysen", fordi den er grundig, dybdegående, fokuserer på teknik, virkemidler og på hvad digteren selv vil med digtet. Det er helt udmærket at læse den sådan - ofte opdager man skjulte meninger ved at kigge nærmere på fx metaforer eller sammenligninger, og man udvider læseoplevelsen, fordi man går tæt på udformning og betydningen af enkelte passager i digtet.
Men som emalke tidligere har skrevet herinde, "så er dansk jo som bekendt et fag, der ikke har et eksakt facit, og derfor er det også interessant, hvor forskelligt man kan læse den helt samme tekst." Jeg giver vedkommende fuldstændig ret. Jeg mener, at når en digter lægger et digt ud til læserne, så er det frit for personlig fortolkning. Der kan være en bestemt pointe digteren ønsker at understrege, men jeg mener ikke, at et digt kan forstås forkert. Det var interessant for mig at høre gruppens umiddelbare holdninger til digtsamlingen, fordi meningerne tydeligvis var forbundet med tanker og følelser, som var gået igennem læsernes hoveder. Og selvom det måske ikke var synspunkter som bundede i flere siders analyser, så var det hvad læserne havde fået ud af digtene. Meningerne var forskellige, og der var en del de ikke blev enige om, men det er heller ikke nødvendigvis pointen. Jeg mener, at kunst er individuelt, og at vi hver især får noget helt forskelligt ud af det. Hvis digte (eller kunst i det hele taget) bliver gjort til noget, man kun kan forstå ved analyse og redegørelse, så bliver digtlæsning gjort til noget svært og så forsvinder læselysten, hvilket er rigtig synd. Digte er åbne - man kan selv bestemme hvad man får ud af dem.
Hvis Rahim har læst Nordbrandts digte uden at analysere eller arbejde med dem, men bare har læst dem og fået en mening ud af, så er det hans måde at forstå det på - han læser digtet gennem sine egne briller. Og jeg synes det er dejligt og bekræftende at høre, at digtene har rørt ham og at de kan få ham til at grine, blot ved tanken om dem.
Rigtig god indsigt!
SvarSletOg det er netop det, jeg mener, litteratur går ud på: At få gode oplevelser og lære noget om sig selv og verden.
SvarSlet